3 flasker mirakeljuice:

Cuvée White ’23, Andi Weigand (Franken): En slags klassiker i Volatilregi. Andi (Andreas) er ritti ambitiøs og laver vine, som kræver skillz og tålmodighed og nok også lidt hjælp fra familien, haha. Han er den femte generation i rækken af vinmagere fra Iphofen, og han er ægte, ægte dygtig til sit kram. White i 2023-udgaven er en blanding af Bacchus (what?), Scheurebe (lol) og Müller-Thurgau (den kender du!) og smager af modne stikkelsbær og liljer.

Lilial ’23, La Franchaie / Eric Dubois (Loire): Vi er monsterfans af Eric Dubois, som er en halvlegendarisk type fra Loire i Frankrig. Han har bakkenbarter, taler en smuk version af uformelt fransk og laver vine, der emmer af liv og sandaler og hjemmerullede cigaretter ved en flodbred. Lilial er en (sjælden) petnat fra ham lavet på 100% Chenin Blanc. Smuk og sitrende bobbel og stram frugt, hahaha.

Miro ’23, Cristiano Guttarolo (Puglia): Cristiano er nice! Han lever det rolige liv i Puglia og laver vine i samme ånd. Og hvis du troede, at Primitivo synonymt med husets vin på Pizzaria Dino på Fanø, så tager du fejl, missekat. Det er nemlig en sygt undervurderet drue, som dygtige vinbønder omformer til blødhedsjuice med en lille kirsebærret kant og grøn syre. Hvem sagde ovnbagte jordskokker? (Helt seriøst, hvem sagde det?)

6 flasker skønhedsvæske:

Volatiles ’23, La Franchaie / Eric Dubois (Loire): Hov! Vi har jo lige talt om Eric, har vi ik’? Jo, vi har da så. Og nu skal vi til det igen. Volatiles (passende navn, ing?) er et megamix af de druer, Eric dyrker på hans marker i Loire. Du vil gerne have, at jeg nævner dem? Okay: Gamay, Grolleau, Cabernet franc, Chenin Blanc & Cabernet sauvignon. Bum. Det smager lidt som den der første tår vin, du fik som fireårig: Super frugtet og næsten sødmefuldt med en lille bitter kant i baggrunden. Så fucking charmerende.

Ninja rød ’22, Julia Casado (Murcia): Gode Julia laver vine i det rå Bullas i midten af vinregionen Murcia. En region præget af lange perioder med enten voldsom regn eller tørke og hård varme. Såøhhh, ja, fedt. Heldigvis er Julia genial og formår at lave friske vine til trods for omstændighederne. Ninja de las Uvas (red: druernes børn) er lavet på Garnacha (Grenache) og kan altså det friske med det frugtede og krydrede. Sygt nok, Julia!

Vardo ’22, George Wolski (Khakheti): En rosé!!! Nej vent, en lys rød!! Vent, nej, er det en orangevin? Ja, det er! Syyyygt. Vardo er kort for Rkatsiteli Vardisperi (det vidste du godt, ing?) og er en drue, som mest af alt minder om Pinot Gris, dvs. den er let lyserød i skallen og derfor i stand til at afføde en art rosé, som ikke er rosé men mere en slags… pink vin?

9 flasker enhjørningestøv:

Primitivo ’22, Giardini Coleringer (Sicilien): Vi har lige talt om Primitivo, kammerat. Og her er endnu et latterligt godt eksempel på, at man ikke skal skære en enkelt drue over én kam. Fy for pokker, hvor er det her saftigt og læskende og nice. Det unge ægtepar på Sicilien, Ginger og Romain, laver tæskefede ting, som er ok anti-italienske på den ikke-tyske måde.

I’m A Very Wild Monster ’20, Passamayo (Andalusien): Den her fågging vin har brugt tre år i vores kælder og er gået fra at være et ægte vildt monster til en meget venlig og letdrikkelig rød. Den kommer fra det frodige Andalusien og er primært lavet på Tempranillo med lidt Cabernet Sauvignon og Merlot (shout-out Bordeaux). Drik den afkølet.

Rosso ’21, Cantina Ortaccio (Lazio): 2021-versionen af den røde Ortaccio fra Patrizia og Max i Italien. Wowwww, hvor er det fint og grønt og livligt og på en eller anden måde ærkeitaliensk og slet-ikke-italiensk samtidigt. Et fint eksempel på, at naturvin fortjener mere tid i flasken til at chille og udvikle sig. Druen er Greghetto, nu du spørger.