Elégance NV, Jérome Arnoux (Jura)

Hvis du har levet i den her Volatile verden længe nok, så er du måske også stødt på navnet Jérome Arnoux før. Og det med god grund, missekat. Han laver vine i det pittoresque Jura, og det gør han årnlig godt. Så godt, at den her cræmangh smager af det der sjampahnjæ uden at koste det rødhvide ud af øjnene. 50/50 Chardonnay og Pinot Noir, og altså bobler, som du kan drikke til velkomsten, skaldyrene, kl. 12 ved det nye år eller bare på næste tirsdag foran fjerneren med din hund. Du kalder den selv.

Müller Time ’23, Jan Klein (Mosel)

Har du set den her etiket’? Hahaha. Erhugahl, mand (m/k), der er smæk på. Heldigvis er det ikke en homage til de tre tyranner, men nærmere en kommentar til det absurde i, at de overhovedet har mulighed for at navigere de internationale systemer. Nåhjah og så er det i øvrigt lavet af den geniale Jan Mathias Klein, som producerer svedige ting i Mosel. Vinen er lavet på Müller-Thurgau, og den er heeelt sprød og dejlig og lige præcis det, du leder efter, når du har drukket for meget røjvin og fajøl og snaps.

Vino de Tutti ’19, Terre Vive (Piemonte)

Apropos røjvin, så er vi altså kommet til noget ægte vino fra gode gamle Piemonte. Vi er helt præcis i Monferrato, som ifølge Wikipedia er ”… one of the most important wine districts of Italy.” Takskalduha’. Terre Vive er et lille kooperativ af vinbønder, som slår druerne fra deres respektive marker sammen og laver Barbera på den alvorlige klinge til priser, som vi alle sammen bare har det helt fint med. Forvent lidt læder, lidt brombær, lidt lakridsrod og generelt bare rødvin, som du kan drikke til alt det der andefedt, du har tænkt dig at hælde i halsen i løbetr af december.